Rettens kilderKlik her for at komme direkte til oversigten. Rettens kilder har mange ansigter. Der findes skrevne retskilder og uskrevne retskilder. En skreven retskilde indeholder en direkte nedskrevet og færdigformuleret retsregel, hvorimod en uskreven retskilde er en inddirekte regel fremkommet af normalt brugt praksis. Rettens kilder er skabt enten af regeringen og forvaltningen, folketinget eller domstolene. Regeringen har den udøvende magt og har deraf ansvaret for forvaltningen og lovgivningen. Dette ansvar lægges ud til ministerierne, hvor den øverste ansvarlige på området er ministeren. Under ministerierne ligger en række forskellige underordnede myndigheder, der foretager forvaltning. Dette er bl.a. politi, statsamt, amtskommuner, kommuner og stifte. Regeringen og den forvaltningen udarbejder cirkulærer, skrivelser, konkrete tjenestebefalinger og vejledninger, som er skrevne retskilder. Forvaltningen benytter adminisrativ praksis som uskreven retskilde. Folketinget laver og vedtager love, der er skrevne retskilder. Motiverne til de enkelte love fungerer som uskrevne retskilder. Domstolene har ikke bemyndigelse til at lave skrevne retskilder, men de skaber uskrevne retskilder i domme og retssædvane. En retskilde er en skrivelse, som er medbestemmende til afgørelse af en sag. Nogle kilder gælder kun for forvaltningen, andre gælder for alle borgere i Danmark. Ingen retskilde vægter i dag højere end en anden, dog må administrativ foreskrift eller lov ikke stride mod grundloven. Ombudsmanden ligger udenfor systemet, da han ikke kan træffe specifikke afgørelser, ændre afgørelser eller udforme skrevne retskilder. Han fungerer som borgernes vagthund, der holder øje med forvaltningen, og hans udtalelser rangerer på niveau med de uskrevne retskilder. Klik her for relevante links. |
|
Grundloven |
| í | ê | î |
|
Regering/ministerier |
Folketing |
Domstole |
|
Ombudsmanden |
