|
|
Domstole
Domstolene er en af grundpillerne i den tredeling af magten, som er bestemt af grundloven.
Domstolene er uafhængige af den siddende regering og disse bør gribe ind,
hvis regering eller forvaltningen handler i strid med lovgivningen.
Det er dog justitsministeriet, der udnævner og forestår avancementer inden for retshierarkiet.
Højesteret
Der findes kun én højesteret i Danmark og den ligger i København. Den består af en præsident
og 15 andre dommere. Normalt er der 5 eller 7 dommere i en sag.
Landsret
I Danmark findes der to landsretter. Vestre landsret i Viborg og Østre landsret i København.
Der medvirker 3 dommere i hver sag.
Byret
Byretterne kaldes også underretter, fordi de i hierakiet ligger under landsretterne.
Der findes 83 retskredse i Danmark med mindst en dommer i hver. Domstolene er ved
grundloven bestemt til at håndhæve de love, som er vedtaget i folketinget.
Byretterne er opdelt i 5 områder: Civilretten, kriminalretten, skifteretten,
fogedretten og tinglysningsafdelingen.
De fleste retssager starter i byretten. Er man utilfreds med den afgivne dom, kan man
appelere den til landsretten. Der kan dommen evt. omstødes.
Enkelte sager starter i landsretten. Det er ofte større økonomiske sager
eller sager af principiel karakter. Disse kan appelleres til og prøves ved højesteret.
En dom kan som regel kun appelleres en gang, hvilket betyder, at en sag, der er startet
i byretten, faktisk aldrig ender i højesteret.
Udover de traditionelle domstole er der oprettet nogle speciale domstole
fx Sø- og handelsretten, boligretten og arbejdsretten. De to første kan appelleres
til landretten eller højesteret, hvorimod arbejdsrettens afgørelser er endegyldig.
|