|
|
Grundloven
Grundloven er den forfatning, det danske demokrati bygger på.
Den fastlægger nogle grundlæggende ting, som den øvrige lovgivning skal følge.
Det fundamentale i grundloven er tre delingen af magten.
Den lovgivende magt hos konge og folketing
Den udøvende magt hos konge (regering)
Den dømmende magt hos domstolene
Kongens (eller dronningens) magt er i dag helt formel. Denna magt er begrænset til at
underskrive love (som lovgivende magt), hvilket kun er en formalitet. Den udøvende magt
ligger reelt hos regeringen, hvor dronningens eneste funktion
er dronningerunden ved regeringsdannelse.
Regeringen udøver sin magt gennem
ministerierne og forvaltningen, hvor den enkelte minister er den
øverst ansvarlige. Denne ansvarlighed bestemmes nærmere ved ministeransvarlighedslov.
I øvrigt bestemmer grundloven, at en minister ikke kan fortsætte,
hvis folketinget har stillet ham et mistillidsvotum. Får statsministeren stillet
et mistillidsvotum skal han gå af eller udskrive valg.
Det vigtigste i denne tredeling af magten er uafhængighed mellem de tre organer.
Især er det vigtigt, at domstolene er en selvstændig enhed, da den kan prøve om en lov er i
strid med grundloven, hvilket den selvfølgelig ikke må være. En dommer kan ikke
afskediges eller forflyttes mod sin vilje.
Retsplejeloven
Domstolenes selvstændighed betyder, at retsplejen skal holdes adskilt fra forvaltningen,
og der skal derfor vedtages en selvstændig lov om retspleje.
Tronfølgeloven
Tronfølgeloven blev lavet om den 27. marts 1953, sådan at også en kvinde kan arve monarkiet.
Folkekirken
Folkekirken er den evangelisk-lutherske kirke, som støttes af staten,
men alle borger kan frit vælge trosretning, og om man ønsker at være medlem af
den danske folkekirke.
Tjenestemandsloven
Grundloven byder, at der skal fastsættes en nærmere lov for tjenestemænd.
En tjenestemand skal afgive forsikring om, at han vil overholde grundloven.
Ombudsmanden
Ombudsmandens opgave er bestemt af grundloven. Han skal på Folketingets vegne
holde kontrol med den civile og militære administration.
Ombudsmanden vælges derfor af folketinget, og han fungerer både som en kontrollerende instans
og en klage instans.
Finansloven
Finansloven er også fastlagt af grundloven. Hvert år kommer den siddende regering med et
finanslovsudspil, som så skal forhandles "hjem" med de øvrige partier i folketinget,
hvor efter det bliver vedtaget.
Der står i grundloven, at "ingen statslig udgift kan afholdes og ingen statslig indtægt
oppebæres, hvis den ikke står i finansloven". Dette betyder, at alle indtægter og udgifter skal
være bevilget i finansloven. Finansloven offentliggøres i lovtidende B
Frihedsrettigheder
Grundloven indeholder også et særligt afsnit om frihedsrettigheder, ytringsfrihed,
foreningsfrihed, forsamlingsfrihed, og beskyttelse af den private ejendomsret.
Disse frihedsrettigheder er fundamentale for demokratiet.
Sammen med frihedsrettighederne findes retten til fri undervisning for alle børn
i den undervisningspligtige alder.
Love
Grundloven indeholder retningslinier for, hvordan et lovforslag bliver til lov. Efter tre
behandlinger i folketinget, kan det vedtages med et flertal. Derefter skal loven
underskrives (stadfæstes) af dronningen og til sidst offentliggøres i Lovtidende A.
Da grundloven er vores forfatning må en lov vedtaget i folketinget naturligvis ikke
være i strid med denne. Og derfor er der i grundloven også et specielt afsnit, der
siger, at man ikke umiddelbart kan ændre grundloven.
For at ændre grundloven skal det først vedtages i folketinget efter to behandlinger,
derefter skal der udskrives valg, og det nye folketing skal også vedtage forslaget. Til sidst skal
forslaget så til folkeafstemning, hvor der selvfølgelig skal være flertal for forslaget,
dog skal mindst 40% af de stemmeberettiget skal stemme ja.
|